Forsiden
Velkommen til Søften GF ……din forening i lokalområdet
Søften Gymnastikforening er en sportsforening med 6 afdelinger (samt en selvstændig støtteforening), som, selvom vi kunne fejre 100 års fødselsdag i 2003, stadig er unge og i fuld vigør.
Vi er ca. 900 aktive medlemmer, som dyrker vores yndlingssport i en eller flere af afdelingerne – fodbold, håndbold, tennis, badminton, bordtennis og petanque.
Det høje aktivitetsniveau, som kendetegner alle afdelinger, vil kun kunne lade sig gøre gennem et stort engagement fra mange frivillige ledere og trænere og gennem en god kommunal tilskudsordning, samt ikke mindst økonomisk støtte fra SGF’s venner og det lokale private erhvervsliv.
På Neptunvej holder fodbold, tennis og petanque til.
Indendørssportsgrenene håndbold, badminton og bordtennis holder til i Præstemarkshallen.
Kig lidt rundt på vores hjemmeside, hvor I kan finde mange informationer om klubben og de enkelte afdelinger – bestyrelser, træningstider, hvem I kan kontakte - og hvordan, hvis der er spørgsmål, som I ikke kan finde svar på.
Med venlig hilsen
Hovedbestyrelsen